Monday, April 23, 2007

Trimmet og næsten klar til race











Så kom masten i trim. Jeg har rejst masten lidt mere op, og flyttet den tilbage i mastefoden. Sidste år stod den med for kanten næsten uden for mastefoden. Det betød også at jeg endelig kunne spænde riggen hårdt op, hvilket jeg havde store problemer med sidste år. Jeg har nu stadig på fornemmelsen at overvanterne er lidt for lange, selvom der står i loggen fra de tidligere ejere at de allerede har kortet dem op med 2 cm!. Men nu er de næsten skruet i bund.


Undervanterne passer bedre så måske det er dem de har kortet op. Jeg har prøvet at sætte dem ret hårdt så midten af masten står stabilt selvom man kryder med et blafrende storsejl og den store genua på. Jeg synes den er lidt mystisk sådan en larsen mast, den er jo høj og når man rusker den flytter den sig en del på midten. Men når bagstag og agterstag bliver sat trækker de ihvertilfælde hårdt i undervanterne og holder forhåbeligt masten på plads. Men ihvertilfælde skal det prøves og se hvordan båden sejler med det her trim. Masten er lagt 2 % ned, altså ca 37-40 cm. Det ser ud til at være rigtigt og den står fornuftigt i foden. Som det kan ses på billederne var skipperens hund med på havnen.




Men nu ligner det en rigtigt båd, med spiler grej, bagstag og bom, så nu venter vi bare på at sejl renden er gravet ud så vi kan komme afsted.




2 comments:

lillelars said...

Hej Michael!!
Jeg er spændt på at høre hvad du har givet din larsen 25.
jeg er jagt efter larsen 232 ell. 25. havde godt nok set på spækhugger - men "føj" hvor prisen stiger på en 30-35 år gl. båd...
mvh.
Morten Abildgaard.

Udvikleren said...

Der er faktisk en del Larsen 25'ere til salg, jeg gav 104000 for min fordi den var noget "hærget" da jeg overtog den sidste år. Men lidt knofedt og nyt tovværk og blokke hjælper jo altid.
Den her ser pæn ud http://www.scanboat.com/dk/BoatSaleAdvert.asp?strSagsnr=6012527
Jeg kan kun anbefale Larsen 25'eren den sejler rigtigt godt.
mvh Michael Møller