Wednesday, August 30, 2006
4 og 5 onsdag
5 onsdag. Stadig ingen barn, så vi venter lidt endnu :). Jeg kan huske at jeg så en larsen 25 til salg, pga. familie forøgelse, så skulle den som læser undre sig over at jeg netop har erhvervet mig sådan en, med barn i vente - så husk at den sidste båd var en dynamic 2000..Så er en larsen faktisk ren luksus, med køjer, køkken og alt muligt :)
Thursday, August 24, 2006
Billeder
3 onsdag


Yeehaa sikke en sejlads. Efter min far nu havde fået blod på tanden var vi pludeslig 4, moteren var kommet af. Båden var lænset efter weekendens sejlads på gjøl, der var ca 30 liter vand i kistebænken. Men jeg fik at prøvet den fine pumpe sådan en larsen er udstyret med. Det suger vandet fra kistebænken og ned i håndvasken. vi stod godt nok og kiggede længe på hvor det mon så rendte hen bagefter!.
Vi lavede for engang skyld en perfekt start og var først rundt om de første to bøjer, Så blev vi overhalet af scancappen. På anden op kryds kom vi op til ham igen, og gik foran ham på bagbord halse. Der lavede vi så fejlen!. Vi blev ikke ved ham da han sejlede ud i mod strømmen, men forsatte ind under land. I guder, vi kæmpede som en gale med at komme rundt om top mærket mens de andre kom tættere og tættere på os. Da vi endelig kom rundt så vi til vores glæde at scancappen var sejlet ind under land, så vi tog en hurtigt beslutning og blev på styrbord og skar ud i fjorden med spileren. Midt nede på lænsen var i foran, og bommende. Så døde vinden totalt. De andre kom bagfra med vinden, og imens drev i længere og længere væk fra bundmærket. Da de andre kom ned til os kom vinden igen en 2-4 m/s fra vest altså kryds i mål. Det var totalt omstart bare med os sidst. Så tog fanden ved den lille larsen og den sejlede fra alt og alle på det sidste krydsben. Kun scancappen kunne vi ikke nå på sejltid, men vi følte vi hentede på ham hele tiden. Det er skønt at sejle larsen. Vi vandt med 3,5 minut til scancappen på DH.
Nu havde vi jo tunet den lille larsen og hevet den trofaste 8hk motor af, også var der vindstille.
Efter 4 timers sejlads var vi hjemme. Vi havde sejlet helt hen til renden ind til havnen, men de sidste 1,2 sø mil var i mod vind i 0-1 m/s. Det kan selv en larsen ikke i modstrøm. Så vi padlede med koste, køjebunde fra for køjen, skubbede fra på koste og vrikkede.
Jeg var hjemme kl 2:30, efter flere protester fra gasternes fagforening. el påhængsmotor må man ha :)
Gjøl Havnefest

Så skulle jeg på den første kapsejlads. Til gjøl havnefest. 3 gaster kunne ikke! - en skulle arbejde, en anden havde tømmermænd osv. Nå men jeg sejlede alene til gjøl lørdag morgen i en god vind 7 -9 m/s for storsejl alene. Det var rigtigt byge vejr, med perioder med stille og perioder med meget vind. Efter lidt mere end en time var jeg på gjøl efter at have sloges lidt med at starte moteren. Den havde jeg ikke pillet af da jeg skulle sejle alene, og gjøl er en lille havn.
Min far ville godt være med som gast/rorsmand, så det var dejligt. Det skulle jo nok kunne lade sig gøre - men "Silver-Kick" alias Thomas havde sine børn i weekenden og jeg var heldig at låne hans store knægt på en 13 14 år.
Vi satte fok på, vinden var 7-9 m/s. Selv x79'erne
var nede i fok, så blæser der lidt. Min far snakkede lidt om at sejle med genua, men det var jeg ret sikker på at vi ikke skulle. Vores start kiksede lidt meget, så vi startede sidst ved det forkerte mærke - øv - og med to mand på siden i det vejr var det svært at hente andre på fart. Vi var i løb med "silver-kick" i h-håden, en L-29, samt en arcona 32. Vi kom til krydsmærket som nummer 3 og fik sat spileren efter lidt tid. Da vi nåede ud til slagmærket havde vi en halvvind ned til bundmærket og min far mente lige vi skulle prøve at skære lidt med spileren. Jeg prøvede at fortælle ham at det endnu ikke var lykkeds mig ret godt, men han mente at det kunne ikke passe og vi kunne altid pille den ned igen. 3 sek efter slagmærket ligger vi oppe i vinden med spilerstagen op af masten og en flagrende spiler! - Nå - ned med den også videre. På næste opkryds lå vi stadig nummer 3 og holdt arconaen efter os. Min far og gasten prøvede at give bagstagene alt hvad de kunne, som han plejer på hans bianca 107, med det resultat at gelcoaten gik i stykker ved bagstag beslagene. Med dynema tovværk og 2 gears andersen spil, kan man altså godt rykke mere end godt er i dem.
Vi kunne se at der kom en kæmpe torden byge og vi besluttede os for ikke at sætte spiler på næste ben, og det var godt. Vi nåede lige rundt om krydsmærket så kom vinden og lynene.
L-29 væltede næsten øjeblikketligt, og fanden tog ved den lille larsen som fløj igennem vandet, eller rettere gravede sig ned. Den kan åbenbart ikke plane, så havde den gjort det. Ekkolodet gik i sort, so arconaen mente de var på vej på grund og de bommede og blæste foran os. Heldigvis viste vores gps at vi var hvor vi skulle være, for jeg havde bestemt ikke lyst til at bomme. Det blæste vel en 18-25 m/s. Det blæste ihverfald så meget at når der kom pust lagde den lille larsen sig ned til luv! - meget underlig opførsel, vi prøvede at hale storen lidt for at skabe lidt stabilitet men det var den ligeglad med. Da vi i et pust var meget tæt på at bomme fordi den krængede til luv og vi ikke kunne holde den på kursen, måtte vi have storsejlet ned. Vi kunne se at h-båden havde gjort det samme.
Det hjalp og nu drønede vi afsted med fokken, og båden var nemmere at være i og styre.
Rundt om bundmærket og kryds i mål med fokken. her burde vi nok havde sat storen, men det var som om bygen sad lidt i kroppen. Vi blev nummer 2 på mål efter h-båden som vi nåede at sejle fra. Tilgengæld nåede arconaen også at snuppe os da den stadig gik med storsejl.
Spændene dag!.Godt våde kom vi ind og fik en øl og snakkede om dagen sejlads og prøvede at få styr på hvor alle bådene var. bla en soling som vist nok havde meget travlt med at øse da de væltede i bygen. På havnen snakkede jeg med en der også havde haft en larsen og fortalte ham om bagstagene. Jaah sagde han det kan godt passe. De havde engang gemt øl nede under køjerne, og mens de sejlede på kryds med bagstagene godt sat ville de så ha en øl. De kunne bare ikke åbne lugerne under køjeren mere da båden havde givet sig!
Så den giver sig lidt sådan en :) - men den holdt fint, og det er kun en lille skade.
Præmien var en flot modelbåd, som nu står hjemme i køkkenet. Konen var glad for den da hun så øjeblikkeligt fik den model af georgstage jeg havde givet hende for sjov væk :).
Båden blev på gjøl og blev sejlet hjem dagen efter i dejlig med vind.
På tur


Det var en lækker søndag, ugen før den første onsdags sejlads. Jeg havde lokket min gravide kone med ud og sejle, så jeg kunne få lov til at se spilleren inden den første kapsejlads. Det var lige larsen vejr, altså 2-4 sek/meter og vi drønede hen over fjorden i solskin, med en hvad der føltes som en rigtigt god fart. Det skulle senere vise sig at den fart den har på i de vindforhold er rigtigt gode. Fru Møller sejler, mens hr møller er på fordækket.
Anden Onsdag
Tuesday, August 15, 2006
Den første Onsdag

Jeg var lidt spændt på og se om bæstet nu også kunne sejle så godt som det føltes. Jeg havde sat riggen lidt hårdere op i løbet af min sommer ferie, sat nye easylocks på, nye fald i dynema, nye spilerskøder og i det hele taget rigget det meste om fra da jeg fik båden!. Nu var den brugbar til ræs, og jeg glædede mig meget. Jeg havde været ude og sejle en lille tur med mine gravide kone inden hvor jeg havde lokket hende til at styre mens jeg satte spiler. Bare lige for at se hvordan den så ud!. Den var fin - en lille trueradial spiler. Det blæste 4-6 m/s så den store genua blev sat på. Mærket på den var ikke mig kendt, så vi døbte den "patholdersejlet" fordi sejlmærkede mindede mest om en bh. Den stod nu ganske ok, og var pæn og ny fra 2004. Vi sejlede derover og var spændte. Så spændte at vi glemte tiden og lavede en ret dårlig start bag de andre. På første opkryds sejlede vi dog hurtigt forbi de andre, og helt op i røven på en scancap 99 som begyndte at råbe noget om at vi godt kunne slukke moteren :)..Rent taktisk var vi dog ikke så overlegne som vi var i fart og scancappen slap fra os, men vi blev dog bagved den på rimelig afstand og vandt på mål med 3,5 minut!..Vi viste ikke helt selv hvorfor eller hvordan, men godt gik det da trods lidt taktisk fejl. Med andre ord - den skulle ikke sælges lige med det samme :)
Jeg fik den!


Jeg havde længe ledt efter en båd da jeg solgte min egen dejlige Dynamic 2000. Egentlig havde jeg besluttet at en beneteau 25 var det eneste rigtige, indtil den dag jeg så at der var en larsen 25 til salg. Jeg kunne ikke få fat i sælgeren så besluttede at køre hen til båden og se om der måske kunne være nogle som kendte ejeren eller lign. Det var der nu ikke, men hurtigt fandt jeg dog ud af at båden var i kommision, og bådmægleren var ude og sejle - Så der måtte handles over telefonen. Jeg havde nu næsten besluttet mig..Og en larsen måtte jo være en larsen!.Den så lidt slidt ud over det hele, godt beskidt, lidt kedelig tovværk og blokke, inden i var det ikke meget bedre da jeg dagen efter fik fat i nøglerne. Men der var ikke noget der var i stykker, så jeg købte bæstet!.
Da jeg endelig fik ferie kunne jeg hente båden, dagen forinden var jeg taget derned for at gøre den ren udvendigt, tømme ankerbrønden for vand, få masten til at stå lige og div andre små ting. Som tiden gik lykkedes det var få båden til at ligne lidt. Dagen efter var det jo bare ned og hente den. De havde lovet vind fra vest så det var perfekt til en tur igennem limfjorden øst på. Men vinden var i syd øst, og det blæste rimeligt godt. Vi satte fokken på, vi havde jo aldrig sejlet i sådan en før, så det måtte være fint til at begynde med i det mindste. Det var rigeligt skulle det vise sig. Vi startede den gamle motor i første forsøg og sejlede ud af havnen for motor - ud af renden..åbnede en øl og blev enige om at nu kunne vi da vist godt snurre rundt og sætte sejl. Til min store overraskelse viste det sig at der var gennemgående sejlpinde i storsejlet JUHUU..det gjorde bestemt ikke noget for sejlet var fra 96. Det stod nu meget pænt med de lange pinde i. Vi satte fokken fra 2001, den var også ok. Også sejlede vi, båden fløj afsted og vi blev hurtige enige om at hvis vi skulle krydse så var det vist bedst at sætte et reb. Rundt om venø også læns. Den lille GPS stod mellem 7 og 10 knob hele tiden mens vi blæste afsted den lille larsen surfede fint. Den første bomning gik lidt galt og båden skar op bagstagene var for korte! - men det var da til at rette. Næste bomning gik lidt bedre efterhånden som vi blev dus med båden.
Vi sejlede fra det hele og mødte et par store bavaria 37'er som vi halede på selvom de havde deres rulle genuaer helt ude, de manglede dog lige en meter i rulle storsejlet. Da vi kom tæt nok på hev de alligevel det sidste ud, det ville de ikke finde sig i - at blive sejlet fra at sådan en lille båd. Resten af turen gik også hurtigt og vi var hjemme om aftenen med et snit hele dagen på 6.5 trods rende sejllads på skarp bidevind til sidst kun med storsejlet.