Vejret var vidunderligt, sol og vind passede perfekt desværre var vi kun 2 ombord - mig og bjarne, som snart har fødselsdag. Det blæste rimeligt pænt fra syd så det var lidt svært at vurdere inde i havnen hvad vi skulle have på. Vi to chancen og satte den store genua på selvom vi kun var to. Det passede bedst, selvom det absolut ikke var perfekt med kun 2 ombord.
Starten var ikke god, eller det kunne den have været men jeg valgte at give plads til en contrast 36 som massede sig ind imellem os og luv mærke. Bagefter sejlede den over os med vendte heldigvis ret hurtigt. Vi manglede lidt højde i dag iforhold til specielt L-29'ern men vi gik hurtigere. På første opkryds satsede vi lidt efter den lidt dårlige start og gik helt ind under land - lidt for langt - og vi gik på grund, heldigvis nåede jeg atr se ekkolodet falde og få båden rundt inden den stod helt fast, så vi kom hurtigt fri igen. På første læns var det ret hård skæring så vi valgte at sejle med genuaen ud til slag mærket og vi kom helt op til h-båden og contrasten igen. På lænsen ned til bundmærket sejlede vi godt nok hurtigere men kunne ikke helt nå langt nok frem da vi kom i læ af scancappen. Jeg prøvede at bomme inden mærket og nappe dem på styrbord men den manøvre var meget optimistisk med kun to ombord, så vi kom sidst rundt om bundmærket. På det næste kryds manglede vi lidt fart og højde da løjgangen var gået i stykker i bommingen. Jeg havde godt nok prøvet at lave den hurtigt men sådan en endeløs harken luv magic løjgang kræver lidt tid at sætte på plads så vi kunne ikke nå det. Så storen var nede i læ det meste af tiden. På sidste læns, sejlede vi dog hurtigt fra h-båden endeligt og fik også contrasten. Vi tod spileren ned i lidt bedre tid den her gang, og kom fint rundt om bund mærket og kunne holde contrasten bag os hele vejen op til stregen. Vi fik om ikke andet prøvet det hele som Bjarne han siger. Spændene sejlads, i lækker vejr.
Wednesday, September 27, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment