Saturday, September 16, 2006
7onsdag (Lørdag)
Endelig kom jeg på vandet igen efter lang tids venten. Hvor dejligt. Larsen trængte også til at få rykket lidt i rugerne. Det blæste dejligt frisk en 10 m/s så vi satte et reb i storen da vi kun var to. Bjarne min trofaste gast på 55 skulle med igen for første gang i år, ja det har været lidt af en sløv sæson. Han glædede sig også og det gjorde jeg bestemt også. Vi måtte lige vente med at komme ud da det ved 13 tiden myldrede ind med "tøse både" på tur, som fyldte det meste af havnen, de ville selvfølig alle sammen ligge ved maste kranen med siden til. Da de var væk kunne vi komme ud..slip det hele og op med fokken. Ahh dejligt. Ud på bugten og på med storen. Det blæste mere end jeg sådan lige havde regnet med så det var godt jeg havde fået den i første reb. Afsted det gik og 45 minutter og et par øl senere var vi på gjøl igen klar til race. Vi skulle ihvertilfælde ikke ha spiler på idag når vi kun var to. Starten var ok, bestemt ikke skarp men heller ikke helt dårligt vi havde fri vind og lå lidt bagved de andre. Hurtigt kom vi foran en Maxi 84 og den lille granada 23. Så gik jagten ind på scancappen og L-29'ern. Vi fangede dem aldrig. Vi fulgtes pænt af på kryds med L-29'ern som havde lidt nemmere ved at bære sine sejl. Omkring top mærket og afsted på læns. L-29'ern satte spileren også sejlede væk fra os. Og sådan forsatte det faktisk resten af vejen rundt. Solen skinnede og det blæste dejligt - i det hele taget en rigtigt god tur lige at få rystet støvet af sig på. Bjarne var overrasket over båden og synes det var en rigtigt dejlig båd, og den var da hurtigere en hans egen Drabant 27. 4 timeren senere var vi hjemme nummer 3 over linien efter scancappen og L-29'ern.. det er klart at min larsen mangler lidt fart i hård luft overfor L-29'ern. Vi så det sidste gang til Havnefest sejladsen. Jeg ved bare ik lige hva jeg skal finde på. Meen mon ik jeg kommer på noget :). Det kan da godt blive nødvendig her til efterårets sidste sejladser.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment