Sunday, December 31, 2006

man er vel sejler?!


Ja så kom båden op- masten af og det hele var fint så nu står larsen i en dejlig hal og venter på at komme ud...det er svært at nå det hele når man har fået børn, men selv midt i alt det med unger kan man vel godt kigge på sejlskibe..datteren synes ihvertilfald det er rigtigt godt

Tuesday, October 03, 2006

Gjøl tur - retur lørdag den 30 sep.

Vejret var bestemt ikke godt, det lynede og bragede, men de havde lovet let vind. Det var der også samt regn. Da min mor var i frankrig på tøse tur havde jeg været så heldig at få den gamle møller med, med den betingelse at han ikke hev i min bagstag!. Det ville han godt selvom vi skulle afsted tidligt fra Nibe kl 8:00 for at være til skippermøde kl 9:00 på gjøl. Han så lidt sjov ud efter at han havde drukket amarone sammen med de andre "enke" mænd om aftenen. Da jeg også blev lidt forsinket var vi først klar kl 8:20, så vi spændte Azela - en Bianca 107 - foran og slæbte den lille larsen til gjøl. Det var en god ide, da de også havde lovet at vinden ville gå i syd når vi skulle hjem. Bjarne var kørt til Gjøl, da han skulle på ferie om aftenen, så han ville selvfølig gerne hjem i ordenlig tid. Vi nåede ikke skippermødet, men fik et fyldig refferat af bjarne. Starten var en omvendt start, og vi skulle afsted 10.23 eller noget i den stil. Starten foregik fra klub huset hvor besætningen stod klar også ned i båden og afsted. Der måtte bruges motor ud til start linien, men vi havde ingen så det betød ikke så meget. Desværre havde vi lagt båden ovre på den anden side af havnen, godt nok tættest på indsejlingen, men det betød at vi skulle udenom hele bassinet fra klubhuset.

Da det blev vores tur luntede gamle møller afsted før tid, da han bestemt ikke skulle løbe nogen steder. Mig og Bjarne løb heller ikke men fangede ham dog inden båden i rask trav. Ned i båden hale den hen langs kanten alt hvad vi kunne..og vupti...lige midt i havne hullet kom en contrast 36 forbi..hva fanden..Nå vinden var jo let..en 4 m/s, så da vi fik genuaen op hentede vi hurtigt på de andre, foran lå den berygtede L29, en h-håd, og kontrasten, samt maxier og andet godt.

Vi hentede fint på dem da vinden var lidt spids op til draget, hvor vi skulle igennem. Banen var fornuftigt nok pgra den lette vind afkortet så turen gik op til en grøn kost ved stavn, også tilbage igen. Da vi kom igennem draget fik vi sådan en irretende agten for tværs hvor vi ligeom gik istå..heldigvis skulle vi spidse igen og vi fik hurtigt fart på. Det gjorde contrasten dælme også og på det lange stræk på foran for tværs var han væk. Carlo i L29'ern prøvede godt nok at luffe ham helt ind på limfjordens kyster men uden held. Tilgengæld kom vi tættere på. Vi hentede h-håden samt et par maxi'er.

Det blev fjernet med ferned branca i kaffe kopper, mens gamle møller fortalte at han havde købt en ny genesis genua til sin bianca...og brugt noget af min mors erstatning fra hendes brækkede ben på det!...mens hun var i frankrig så hun viste det ikke endnu. Se det kalder jeg en modig mand. Min mor faldt ned fra en båd for nogle år siden og brækkede benet. blev skruet sammen igen, men det blev aldrig godt. Faktisk brækkede hun det igen..og måtte ha skuerne ud. Den gamle skipper møller mente at fruen brækkede benet hveranden år da hun ikke gad og sejle mere. Nå men hun fik erstatning, åbenbart - og de penge havde skipper møller så brugt til udbetalingen på en genisis genua!. Sådan respekt, det var dig kun et lån, men alligevel..

Vi rundede mærket og sejlede halvvind foran tværs den anden vej, nu i noget mere luft og det begyndte at tordne og lyne. Vi halede langsomt men sikkert ind på dem foran. En Albin, og L29 samt en granada311 lå lige foran...Da vi skulle igennem draget igen var det denne gang på skarp bidevind, og nu blæste det altså en 8-10 m/s. Ikke noget for en larsen med genua et, men med storsejlet kørt helt ned i læ og blaffrende klarede vi os igennem den smalle passage, og kunne nå gå plat læns i mål. Vi lå side om side med L-29'ern og Albinen. Bjarne var hurtigt på fordækket og på med stagen. Vi måtte ikke sejle med spiler, var det blevet sagt på skippermødet. Langsomt men sikkert sejlede vi forbi L-29'ern, jeg ved ikke hvorfor en larsen 25 er hurtigere på sådan en kurs men det er den. Albinen blev også passeret, og scankappen passerede os med stor fart.

Vi kom i mål som nummer 4, da vi aldrig nåede den store contrast eller granda 311, og scancappen sejlede fra os. Efter den hyggelige sjove sejlads, gik vi på gjøl kro og fik et måltid mad..vel fortjent.

Også var det jo bare spænde larsen efter Azela og drage hjemover.

Det var så nok den sidste sejlads i år, nu trænger den også til at komme på land, og jeg glæder mig til at se hvordan den ser ud :). Der er en del der skal fixes, inden det går løs for alvor næste år, så det er jo bare at starte fra en ende af.

Wednesday, September 27, 2006

2 lørdags sejlads

Vejret var vidunderligt, sol og vind passede perfekt desværre var vi kun 2 ombord - mig og bjarne, som snart har fødselsdag. Det blæste rimeligt pænt fra syd så det var lidt svært at vurdere inde i havnen hvad vi skulle have på. Vi to chancen og satte den store genua på selvom vi kun var to. Det passede bedst, selvom det absolut ikke var perfekt med kun 2 ombord.

Starten var ikke god, eller det kunne den have været men jeg valgte at give plads til en contrast 36 som massede sig ind imellem os og luv mærke. Bagefter sejlede den over os med vendte heldigvis ret hurtigt. Vi manglede lidt højde i dag iforhold til specielt L-29'ern men vi gik hurtigere. På første opkryds satsede vi lidt efter den lidt dårlige start og gik helt ind under land - lidt for langt - og vi gik på grund, heldigvis nåede jeg atr se ekkolodet falde og få båden rundt inden den stod helt fast, så vi kom hurtigt fri igen. På første læns var det ret hård skæring så vi valgte at sejle med genuaen ud til slag mærket og vi kom helt op til h-båden og contrasten igen. På lænsen ned til bundmærket sejlede vi godt nok hurtigere men kunne ikke helt nå langt nok frem da vi kom i læ af scancappen. Jeg prøvede at bomme inden mærket og nappe dem på styrbord men den manøvre var meget optimistisk med kun to ombord, så vi kom sidst rundt om bundmærket. På det næste kryds manglede vi lidt fart og højde da løjgangen var gået i stykker i bommingen. Jeg havde godt nok prøvet at lave den hurtigt men sådan en endeløs harken luv magic løjgang kræver lidt tid at sætte på plads så vi kunne ikke nå det. Så storen var nede i læ det meste af tiden. På sidste læns, sejlede vi dog hurtigt fra h-båden endeligt og fik også contrasten. Vi tod spileren ned i lidt bedre tid den her gang, og kom fint rundt om bund mærket og kunne holde contrasten bag os hele vejen op til stregen. Vi fik om ikke andet prøvet det hele som Bjarne han siger. Spændene sejlads, i lækker vejr.

Wednesday, September 20, 2006

Nye blokke


Så blev det jo også min fødselsdag, og hvad fik vi så - jo det man havde ønsket sig, nye blokke til spileren.

Så nu bliver det lidt nemmere at sætte den lige i mærke rundningen, hvor vi har travlt med alt muligt andet end at skifte skøderne på spillet!. Jeg havde noget lign på min dynamic så jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at fungere.

Saturday, September 16, 2006

7onsdag (Lørdag)

Endelig kom jeg på vandet igen efter lang tids venten. Hvor dejligt. Larsen trængte også til at få rykket lidt i rugerne. Det blæste dejligt frisk en 10 m/s så vi satte et reb i storen da vi kun var to. Bjarne min trofaste gast på 55 skulle med igen for første gang i år, ja det har været lidt af en sløv sæson. Han glædede sig også og det gjorde jeg bestemt også. Vi måtte lige vente med at komme ud da det ved 13 tiden myldrede ind med "tøse både" på tur, som fyldte det meste af havnen, de ville selvfølig alle sammen ligge ved maste kranen med siden til. Da de var væk kunne vi komme ud..slip det hele og op med fokken. Ahh dejligt. Ud på bugten og på med storen. Det blæste mere end jeg sådan lige havde regnet med så det var godt jeg havde fået den i første reb. Afsted det gik og 45 minutter og et par øl senere var vi på gjøl igen klar til race. Vi skulle ihvertilfælde ikke ha spiler på idag når vi kun var to. Starten var ok, bestemt ikke skarp men heller ikke helt dårligt vi havde fri vind og lå lidt bagved de andre. Hurtigt kom vi foran en Maxi 84 og den lille granada 23. Så gik jagten ind på scancappen og L-29'ern. Vi fangede dem aldrig. Vi fulgtes pænt af på kryds med L-29'ern som havde lidt nemmere ved at bære sine sejl. Omkring top mærket og afsted på læns. L-29'ern satte spileren også sejlede væk fra os. Og sådan forsatte det faktisk resten af vejen rundt. Solen skinnede og det blæste dejligt - i det hele taget en rigtigt god tur lige at få rystet støvet af sig på. Bjarne var overrasket over båden og synes det var en rigtigt dejlig båd, og den var da hurtigere en hans egen Drabant 27. 4 timeren senere var vi hjemme nummer 3 over linien efter scancappen og L-29'ern.. det er klart at min larsen mangler lidt fart i hård luft overfor L-29'ern. Vi så det sidste gang til Havnefest sejladsen. Jeg ved bare ik lige hva jeg skal finde på. Meen mon ik jeg kommer på noget :). Det kan da godt blive nødvendig her til efterårets sidste sejladser.

Saturday, September 09, 2006

Gjøl Cup 2006 fra sidelinien

Egentlig skulle jeg da have drønet rundt på en op og ned bane ud for gjøl havn, men ikke i år!. Endelig havde vores datter besluttet sig for at komme til verden, dagen før gjøl cup om aftenen. Så skipper var meget træt og noget sent hjemme. Men nu lysner det, og der er stadig sejlads tilbage. Tænk engang pludeslig er man ejer af, 2 biler, 2 hunde, børn, kone og en larsen - så kører det :) - om hun bliver en sejler er nok lidt svært at sige på nuværende tidspunkt..om denne blog findes når jeg finder ud af det er nok også lidt svært og svare på. Men ihvertilfælde kan jeg nu se at der bliver noget fødselsdag og kapsejlads der falder lidt sammen. Farfar (manden der rykkede mine bagstag op af dækket) er iøvrigt på mandetur på læsø, og det forlyder at den gode nyhed ikke var helt billig på "carlsens hotel". Tilbage til cup - da mænd ikke på være på barselsgangen mellem 13 og 15 og vejret jo var godt og det blæste 10 -12 meter drønede jeg til gjøl for at se bare en start. Det så jeg også..desværre var der ikke mange både med, men man kunne da se at flere både var noget pressede i blæsevejret af at skulle igennem en gate på midten af banen med spiler. Det kræver enten at man sejler helt plat ned i den, eller bommer med spiler 3 gange for at komme ned til bundmærket. Og da banen er 2 mil så går rigtigt rigtigt stært. Tilgengæld så jeg Christians Mathisen nye flyvepap mathis 25 lave den vildeste omstart efter en tyvstart jeg nogensinde har set. Han tyvstarter rimeligt groft, og vender derfor lynhurtigt, desværre ser det ud til at han ikke får slækket læ bagstag, det er lidt svært at se men resultater er godt nok - raceren ligger sig bare fladt ned med klodshalede sejl på halvvind - og det er helt ned. Efter nogle sekunder rejser den sig op igen og går i vinden, og nu sker det fantasiske så - de bakker den ned over linien haler hjem og sejler fra hele koret igen
Respekt siger jeg :).

Jeg tænkte meget over hvordan min egen larsen mon ville sejle med spiler i sådan noget luft. Hvis der er nogen der ved det, eller har nogle tips, så skriv lige en kommentar.

6 Onsdag

Stadig intet barn..så vi venter lidt endnu

Wednesday, August 30, 2006

4 og 5 onsdag

Nå 4 onsdag, fru møller er sat til at føde i morgen så skipperen bliver i land. Selvom fru møllers velsignelse var der til at stikke afsted, kan jeg stadig huske hvordan vi brugte 4 timer på at komme i land 3 onsdag. Så vi venter og ser...

5 onsdag. Stadig ingen barn, så vi venter lidt endnu :). Jeg kan huske at jeg så en larsen 25 til salg, pga. familie forøgelse, så skulle den som læser undre sig over at jeg netop har erhvervet mig sådan en, med barn i vente - så husk at den sidste båd var en dynamic 2000..Så er en larsen faktisk ren luksus, med køjer, køkken og alt muligt :)

Thursday, August 24, 2006

klik på billederne

For at se dem rigtigt

Billeder




Øverst, glad skipper se på kølvandet hvor den flyver :)
Mellem, på kryds med genua
nederst, skipper sætter genua på

Resultater

http://www.gjol-sejlklub.dk/kapsejlads/

3 onsdag



Yeehaa sikke en sejlads. Efter min far nu havde fået blod på tanden var vi pludeslig 4, moteren var kommet af. Båden var lænset efter weekendens sejlads på gjøl, der var ca 30 liter vand i kistebænken. Men jeg fik at prøvet den fine pumpe sådan en larsen er udstyret med. Det suger vandet fra kistebænken og ned i håndvasken. vi stod godt nok og kiggede længe på hvor det mon så rendte hen bagefter!.
Vi lavede for engang skyld en perfekt start og var først rundt om de første to bøjer, Så blev vi overhalet af scancappen. På anden op kryds kom vi op til ham igen, og gik foran ham på bagbord halse. Der lavede vi så fejlen!. Vi blev ikke ved ham da han sejlede ud i mod strømmen, men forsatte ind under land. I guder, vi kæmpede som en gale med at komme rundt om top mærket mens de andre kom tættere og tættere på os. Da vi endelig kom rundt så vi til vores glæde at scancappen var sejlet ind under land, så vi tog en hurtigt beslutning og blev på styrbord og skar ud i fjorden med spileren. Midt nede på lænsen var i foran, og bommende. Så døde vinden totalt. De andre kom bagfra med vinden, og imens drev i længere og længere væk fra bundmærket. Da de andre kom ned til os kom vinden igen en 2-4 m/s fra vest altså kryds i mål. Det var totalt omstart bare med os sidst. Så tog fanden ved den lille larsen og den sejlede fra alt og alle på det sidste krydsben. Kun scancappen kunne vi ikke nå på sejltid, men vi følte vi hentede på ham hele tiden. Det er skønt at sejle larsen. Vi vandt med 3,5 minut til scancappen på DH.
Nu havde vi jo tunet den lille larsen og hevet den trofaste 8hk motor af, også var der vindstille.
Efter 4 timers sejlads var vi hjemme. Vi havde sejlet helt hen til renden ind til havnen, men de sidste 1,2 sø mil var i mod vind i 0-1 m/s. Det kan selv en larsen ikke i modstrøm. Så vi padlede med koste, køjebunde fra for køjen, skubbede fra på koste og vrikkede.
Jeg var hjemme kl 2:30, efter flere protester fra gasternes fagforening. el påhængsmotor må man ha :)

Gjøl Havnefest


Så skulle jeg på den første kapsejlads. Til gjøl havnefest. 3 gaster kunne ikke! - en skulle arbejde, en anden havde tømmermænd osv. Nå men jeg sejlede alene til gjøl lørdag morgen i en god vind 7 -9 m/s for storsejl alene. Det var rigtigt byge vejr, med perioder med stille og perioder med meget vind. Efter lidt mere end en time var jeg på gjøl efter at have sloges lidt med at starte moteren. Den havde jeg ikke pillet af da jeg skulle sejle alene, og gjøl er en lille havn.

Min far ville godt være med som gast/rorsmand, så det var dejligt. Det skulle jo nok kunne lade sig gøre - men "Silver-Kick" alias Thomas havde sine børn i weekenden og jeg var heldig at låne hans store knægt på en 13 14 år.

Vi satte fok på, vinden var 7-9 m/s. Selv x79'erne

var nede i fok, så blæser der lidt. Min far snakkede lidt om at sejle med genua, men det var jeg ret sikker på at vi ikke skulle. Vores start kiksede lidt meget, så vi startede sidst ved det forkerte mærke - øv - og med to mand på siden i det vejr var det svært at hente andre på fart. Vi var i løb med "silver-kick" i h-håden, en L-29, samt en arcona 32. Vi kom til krydsmærket som nummer 3 og fik sat spileren efter lidt tid. Da vi nåede ud til slagmærket havde vi en halvvind ned til bundmærket og min far mente lige vi skulle prøve at skære lidt med spileren. Jeg prøvede at fortælle ham at det endnu ikke var lykkeds mig ret godt, men han mente at det kunne ikke passe og vi kunne altid pille den ned igen. 3 sek efter slagmærket ligger vi oppe i vinden med spilerstagen op af masten og en flagrende spiler! - Nå - ned med den også videre. På næste opkryds lå vi stadig nummer 3 og holdt arconaen efter os. Min far og gasten prøvede at give bagstagene alt hvad de kunne, som han plejer på hans bianca 107, med det resultat at gelcoaten gik i stykker ved bagstag beslagene. Med dynema tovværk og 2 gears andersen spil, kan man altså godt rykke mere end godt er i dem.

Vi kunne se at der kom en kæmpe torden byge og vi besluttede os for ikke at sætte spiler på næste ben, og det var godt. Vi nåede lige rundt om krydsmærket så kom vinden og lynene.

L-29 væltede næsten øjeblikketligt, og fanden tog ved den lille larsen som fløj igennem vandet, eller rettere gravede sig ned. Den kan åbenbart ikke plane, så havde den gjort det. Ekkolodet gik i sort, so arconaen mente de var på vej på grund og de bommede og blæste foran os. Heldigvis viste vores gps at vi var hvor vi skulle være, for jeg havde bestemt ikke lyst til at bomme. Det blæste vel en 18-25 m/s. Det blæste ihverfald så meget at når der kom pust lagde den lille larsen sig ned til luv! - meget underlig opførsel, vi prøvede at hale storen lidt for at skabe lidt stabilitet men det var den ligeglad med. Da vi i et pust var meget tæt på at bomme fordi den krængede til luv og vi ikke kunne holde den på kursen, måtte vi have storsejlet ned. Vi kunne se at h-båden havde gjort det samme.

Det hjalp og nu drønede vi afsted med fokken, og båden var nemmere at være i og styre.

Rundt om bundmærket og kryds i mål med fokken. her burde vi nok havde sat storen, men det var som om bygen sad lidt i kroppen. Vi blev nummer 2 på mål efter h-båden som vi nåede at sejle fra. Tilgengæld nåede arconaen også at snuppe os da den stadig gik med storsejl.

Spændene dag!.Godt våde kom vi ind og fik en øl og snakkede om dagen sejlads og prøvede at få styr på hvor alle bådene var. bla en soling som vist nok havde meget travlt med at øse da de væltede i bygen. På havnen snakkede jeg med en der også havde haft en larsen og fortalte ham om bagstagene. Jaah sagde han det kan godt passe. De havde engang gemt øl nede under køjerne, og mens de sejlede på kryds med bagstagene godt sat ville de så ha en øl. De kunne bare ikke åbne lugerne under køjeren mere da båden havde givet sig!

Så den giver sig lidt sådan en :) - men den holdt fint, og det er kun en lille skade.

Præmien var en flot modelbåd, som nu står hjemme i køkkenet. Konen var glad for den da hun så øjeblikkeligt fik den model af georgstage jeg havde givet hende for sjov væk :).

Båden blev på gjøl og blev sejlet hjem dagen efter i dejlig med vind.

På tur



Det var en lækker søndag, ugen før den første onsdags sejlads. Jeg havde lokket min gravide kone med ud og sejle, så jeg kunne få lov til at se spilleren inden den første kapsejlads. Det var lige larsen vejr, altså 2-4 sek/meter og vi drønede hen over fjorden i solskin, med en hvad der føltes som en rigtigt god fart. Det skulle senere vise sig at den fart den har på i de vindforhold er rigtigt gode. Fru Møller sejler, mens hr møller er på fordækket.

Anden Onsdag

Argh sikke noget møg, dårlig start, dårlig taktik jah rigtigt træls, men vi blev nummer 4. Ikke så meget at skrive hjem om der. Det blæste lidt mere end første onsdag, 5-7 sek/m og vi sejlede med genua 1. Det føltes som om det var lige for meget til 3 personer

Tuesday, August 15, 2006

Den første Onsdag




Jeg var lidt spændt på og se om bæstet nu også kunne sejle så godt som det føltes. Jeg havde sat riggen lidt hårdere op i løbet af min sommer ferie, sat nye easylocks på, nye fald i dynema, nye spilerskøder og i det hele taget rigget det meste om fra da jeg fik båden!. Nu var den brugbar til ræs, og jeg glædede mig meget. Jeg havde været ude og sejle en lille tur med mine gravide kone inden hvor jeg havde lokket hende til at styre mens jeg satte spiler. Bare lige for at se hvordan den så ud!. Den var fin - en lille trueradial spiler. Det blæste 4-6 m/s så den store genua blev sat på. Mærket på den var ikke mig kendt, så vi døbte den "patholdersejlet" fordi sejlmærkede mindede mest om en bh. Den stod nu ganske ok, og var pæn og ny fra 2004. Vi sejlede derover og var spændte. Så spændte at vi glemte tiden og lavede en ret dårlig start bag de andre. På første opkryds sejlede vi dog hurtigt forbi de andre, og helt op i røven på en scancap 99 som begyndte at råbe noget om at vi godt kunne slukke moteren :)..Rent taktisk var vi dog ikke så overlegne som vi var i fart og scancappen slap fra os, men vi blev dog bagved den på rimelig afstand og vandt på mål med 3,5 minut!..Vi viste ikke helt selv hvorfor eller hvordan, men godt gik det da trods lidt taktisk fejl. Med andre ord - den skulle ikke sælges lige med det samme :)

Jeg fik den!







Jeg havde længe ledt efter en båd da jeg solgte min egen dejlige Dynamic 2000. Egentlig havde jeg besluttet at en beneteau 25 var det eneste rigtige, indtil den dag jeg så at der var en larsen 25 til salg. Jeg kunne ikke få fat i sælgeren så besluttede at køre hen til båden og se om der måske kunne være nogle som kendte ejeren eller lign. Det var der nu ikke, men hurtigt fandt jeg dog ud af at båden var i kommision, og bådmægleren var ude og sejle - Så der måtte handles over telefonen. Jeg havde nu næsten besluttet mig..Og en larsen måtte jo være en larsen!.Den så lidt slidt ud over det hele, godt beskidt, lidt kedelig tovværk og blokke, inden i var det ikke meget bedre da jeg dagen efter fik fat i nøglerne. Men der var ikke noget der var i stykker, så jeg købte bæstet!.


Da jeg endelig fik ferie kunne jeg hente båden, dagen forinden var jeg taget derned for at gøre den ren udvendigt, tømme ankerbrønden for vand, få masten til at stå lige og div andre små ting. Som tiden gik lykkedes det var få båden til at ligne lidt. Dagen efter var det jo bare ned og hente den. De havde lovet vind fra vest så det var perfekt til en tur igennem limfjorden øst på. Men vinden var i syd øst, og det blæste rimeligt godt. Vi satte fokken på, vi havde jo aldrig sejlet i sådan en før, så det måtte være fint til at begynde med i det mindste. Det var rigeligt skulle det vise sig. Vi startede den gamle motor i første forsøg og sejlede ud af havnen for motor - ud af renden..åbnede en øl og blev enige om at nu kunne vi da vist godt snurre rundt og sætte sejl. Til min store overraskelse viste det sig at der var gennemgående sejlpinde i storsejlet JUHUU..det gjorde bestemt ikke noget for sejlet var fra 96. Det stod nu meget pænt med de lange pinde i. Vi satte fokken fra 2001, den var også ok. Også sejlede vi, båden fløj afsted og vi blev hurtige enige om at hvis vi skulle krydse så var det vist bedst at sætte et reb. Rundt om venø også læns. Den lille GPS stod mellem 7 og 10 knob hele tiden mens vi blæste afsted den lille larsen surfede fint. Den første bomning gik lidt galt og båden skar op bagstagene var for korte! - men det var da til at rette. Næste bomning gik lidt bedre efterhånden som vi blev dus med båden.

Vi sejlede fra det hele og mødte et par store bavaria 37'er som vi halede på selvom de havde deres rulle genuaer helt ude, de manglede dog lige en meter i rulle storsejlet. Da vi kom tæt nok på hev de alligevel det sidste ud, det ville de ikke finde sig i - at blive sejlet fra at sådan en lille båd. Resten af turen gik også hurtigt og vi var hjemme om aftenen med et snit hele dagen på 6.5 trods rende sejllads på skarp bidevind til sidst kun med storsejlet.